Man kan gøre rigtig meget selv for at finde en læreplads
Et krav er at man skal være oprettet inde på www.laerepladsen.dk - hvis man ikke er aktiv og har oprettet en reel profil er det ikke muligt at blive optaget på H1 eller at få SU. Dette gælder videre, givet at man er på hoved forløb og ikke har fundet en læreplads endnu!
Det er et krav under EMMA-kriterierne hvor alle kriterier skal være opfyldt for at i kan fortsætte på uddannelsen.
For at opfylde EMMA kriteriet, Aktivt søgende, skal I dokumentere jeres jobsøgning!
For programmørerne bruger vi GitHub som i kan finde inde på jeres hold på Klasseoversigt eller listen nedenfor.
Industriens uddannelse har lavet en guide på at starte op på jobsøgning!
Find en læreplads - Data og kommunikation
Følgende kan I give til virksomhederne eller fortælle
Der er rigtig stor konkurrence blandt elever som uddanner sig til datatekniker, specielt inden for programmering! Derfor er det vigtigt at vi optimere i forhold til jeres CV og ansøgning.
<aside> 💡 At lave en go’ og grundig ansøgning er altid vigtigt, men det skulle helst være jeres evner som snakker for sig selv. Så man kan bruge en evighed på at lave en ansøgning, men hvis man ikke passer i rollen og kan leve op til den, burde man lægge sin tid der i stedet!
</aside>
Et CV indeholder en oversigt over ens faglige erfaring og uddannelse, mens en ansøgning er en personlig præsentation af ens motivation og kompetencer i forhold til den konkrete stilling. Det er vigtigt at have begge, da ens CV kan give en god oversigt over ens kvalifikationer, mens ens ansøgning kan give et mere personligt indblik i ens motivation og hvorfor man er den rette kandidat til jobbet.
CV’et kan godt være en standart version som I ikke ændre fra virksomhed til virksomhed. Dog skal ansøgningen være tilrettet netop den virksomhed i søger mod. Du skal vise at du har læst deres opslag og kommentere direkte på hvordan du kan udfylde den rolle. Det er dejlig nemt inden for IT, fordi der bliver altid skrevet hvilken teknologi man bliver ansat til. Så beskriv, hvorfor du kan arbejde netop med den teknologi som de efterspørger.
Det første vi skal optimere for er layout. Da der kommer så mange ansøgninger til hver læreplads, fordi efterspørgslen er så stor, har de begrænset tid til hver ansøgning.
Billedet til højre viser, hvor vi skal placere de vigtige ting! Det røde felt er det vigtigste og er ofte reserveret til jeres billede (som man skal have med!).
Kilde: https://cxl.com/blog/10-useful-findings-about-how-people-view-websites/
Herefter kommer det gule felt som er til en beskrivende one-liner om jer selv. Det kunne være “Datatekniker elev med speciale inden for X”. X kan erstattes med hvad i føler er mest spændende eller det felt I kan skabe mest værdi inden for. Det kan være simple ting såsom frontend, backend eller mere specifikke såsom Microsoft Azure eller Machine Learning.
Det er vigtigt at holde jeres ansøgning på 1 side, da en længere ansøgning sandsynligvis vil indeholde gentagelser eller unødvendig information, som kan fjernes. Ved at begrænse ansøgningen til 1 side sikrer I, at den er præcis og fokuseret på de mest relevante oplysninger.
På samme måde bør I også stræbe efter at holde jeres CV på 1 side. Dette vil sikre, at CV'et er kortfattet og let at læse for arbejdsgiveren. Ved at holde CV'et kort og præcist kan I fremhæve jeres vigtigste kvalifikationer og erfaringer uden at fylde unødig plads. Derudover sørger det for at I er selektive med det som i inkludere, så i automatisk kun tager de vigtigste erfaringer med!