I kan læse om dem her:
EMMA-kriterierne - egnethedsbetingelserne til skoleoplæring
Hvis du ønsker at blive optaget til skoleoplæring, skal du være aktiv lærepladssøgende fra når du starter på grundforløbets 2. del.
Derudover skal du fra afslutningen af grundforløbet og under hele skoleoplæringsforløbet opfylde egnethedsbetingelserne, de såkaldte EMMA-kriterier. Du skal være:
Det fremgår af § 66 c i lov om erhvervsuddannelser.
Skolen skal både under og efter afslutningen af grundforløbet vejlede dig om realismen i din egnethed for den eller de uddannelser, du ønsker, og om ordningen.
Skolen foretager en løbende vurdering af, om du opfylder kravet til aktiv lærepladssøgning fra du starter på grundforløbets 2. del.
Den faglige egnethed ved optagelse til skoleoplæring er dokumenteret i og med, at du har opnået grundforløbsbevis med adgang til den pågældende uddannelse, jf. hoved bekendtgørelsens § 122.
Efter optagelse i skoleoplæring skal skolen fortsat foretage egnetheds vurdering som en del af den løbende evaluering af dig.
Denne egnetheds vurdering foretages ud fra skolens samlede kendskab til dine resultater sammenholdt med de krav, uddannelsen efterfølgende vil stille. Afgørelsen beror på skolens samlede skøn, hvorom der ikke kan fastsættes nærmere regler, heller ikke lokalt.
I den løbende egnetheds vurdering er de særlige hensyn, der kan tages: Om du får et tilfredsstillende udbytte af skoleundervisning og oplæring, og om din samlede adfærd lever op til, hvad der forventes i forhold til beskæftigelse inden for uddannelsesområdet, for eksempel din evne til at overholde mødetider og aftaler.
Elever med uddannelsesaftale har en prøvetid på tre måneder, hvori begge parter kan opsige aftalen uden begrundelse og uden varsel. Lærlinge i skoleoplæring har ikke en tilsvarende prøvetid og kan på intet tidspunkt udmeldes uden begrundelse. Derimod skal de under hele skoleoplæringsforløbet opfylde EMMA-kriterierne og kan ikke fortsætte, hvis kravene ikke længere er opfyldt.
Lærlinge i skoleoplæring kan fra dag til dag frit udmelde sig af skoleoplæringsordningen.