Vi skal have godt kendskab til Linux, nogle af jer har det allerede og kan flyve igennem den her del! For andre er det en helt ny verden, så vi starter helt fra bunden.
Har man en privat Linux server, skal man være okay med at give tæt på fuld adgang til en klassekammerater og være klar på at den skal køre
Vi følger den her 3-trins guide for at få en Ubuntu server som I kan bruge alle 9 uger af jeres H5! Alt efter rådighed og behov, booker vi enten en pr elev eller en pr gruppe!
Den kan hentes her - https://www.fortinet.com/support/product-downloads.
Husk at hente versionen hvor der kun er VPN, den øverst på siden er en 30 dages version af en betalt Forticlient!
Den kan også hentes her
Denne er version 7.4 - Fra 05/25. Husk selv at tjekke for nyere versioner ved mulige fejl
Denne er version 7.4 - Fra 05/25. Husk selv at tjekke for nyere versioner ved mulige fejl
Her er den anbefalede opsætning med MFA
Det er vigtigt at bruge den rigtig Remote Gateway og port, resten er bare for at I selv kan huske hvorfor I har lavet forbindelsen!
I kommer til at bruge den hele tiden, specielt hvis I opsætter en database på jeres server!
Her kan man med fordel gøre så det kører helt automatisk, med at den husker koden
For at komme ind på vores VPN er der Multi-factor authentication, hvilket betyder at I skal logge ind med jeres @edu mail samt godkende med en authentication app. Heldigvis skal det kun gøres en gang og så virker “Gem adgangskode” funktionen resten af tiden!
Koden er bare jeres skole ID samt den samme kode som I bruger til Teams, Lectio osv.
For at få en server i vores Datacenter, skal man booke en VM på vores booking platform - https://vm.hotdata.dk/ | Her skal man være koblet på vores VPN for at få adgang til siden.
Der er flere images - Windows pro og server samt Ubuntu Desktop og server
Følgende guide tager udgangspunkt i at der er booket en Ubuntu Server og WindowsServer2022
Når I har lavet en booking, bliver den sendt til jeres underviser, de modtager en mail og skal godkende at I kan få ressourcerne. Når den er godkendt, begynder den at bliver lavet på serveren. Efter lidt tid, for man mere information på ens server
Vi skal have forbindelse til vores server og med vores VPN forbindelse er det relativt simpelt at forbinde til den med SSH
Vi kan bruge nogle forskellige programmer, såsom PuTTY eller MobaXterm. De er ikke specielt ressourcekrævende og generelt tænkt som en enkelt måde at forbinde. Her arbejder vi kun i terminalen, hvilket godt kan være lidt besværligt, hvis man ikke har prøvet det før. Hvis man ikke har prøvet nano, vi eller vim, anbefaler jeg at man bruger Visual Studie Code med Remote Explorer udvidelsen
Vi kan bruge Remote Explorer til at forbinde til eksterne serverer, primært med SSH.
Vi bruger det blandt andet, til at forbinde til vores DH-Datacenter.
Remote Explorer hjælper os med at holde styr på vores forbindelser. Vi kan gemme IP-adresser og bruger navne, så vi kun skal huske vores password. Det gør det nemt og hurtigt at bruge!
Vi opretter en ny forbindelse SSH forbindelse på følgende format {User}@{IP}, eksempel fra billedet før er [email protected]. Herefter bliver vi spurgt om hvilket OS vi bruger, vi vælger Linux til den her gennemgang. Bagefter acceptere vi vores SHA256 nøgle som er den værdi vi kan bruge til at forbinde til serveren og til sidst skriver vi adgangskoden, typisk Merc1234!. Nu har vi forbindelse og kan bruge alle funktioner i vores IDE.
Vi bruger Ubuntu som standart på H5, da det er en af de mest populære Linux-distributioner til private computere og servere. Ubuntu kommer som standard med sit eget skrivebordsmiljø kaldet Unity. Ubuntu er et Debian-baseret operativsystem udviklet af Canonical. Det bruger derfor Debians kernepakkehåndteringssystem.
Shell'en er grundlæggende et program, der tager dine kommandoer fra tastaturet og sender dem til operativsystemet for at udføre dem. Hvis du nogensinde har brugt en GUI, har du sandsynligvis set programmer som "Terminal" eller "Console" - disse er blot programmer, der starter en shell for dig. Gennem hele dette kursus vil vi lære om shell'ens vidundere.
På H5 vil vi bruge shell-programmet bash (Bourne Again shell), næsten alle Linux-distributioner vil som standard bruge bash shell'en. Der findes andre shells såsom ksh, zsh, tsch, men dem vil vi ikke komme ind på, men I skal være velkommende til at eksperimentere!
Lad os komme i gang! Afhængigt af distributionen kan din shell-prompt ændre sig, men på Ubuntu vil den typisk følge dette format:brugernavn@værtsnavn:nuværende_mappe ubuntu@ubuntu-server:/home/ubuntu $
Bemærker du $-tegnet i slutningen af prompten? Forskellige shells har forskellige prompts. I vores tilfælde er $-tegnet for en normal bruger, der bruger Bash, Bourne eller Korn shell. Du skal ikke tilføje prompt-symbolet, når du skriver kommandoen - bare vær opmærksom på at det er der. Når i først booker jeres server har I også mulighed for at logge ind som admin eller root, hvilket som standart giver jer # i stedet for $. Det giver flere rettigheder, men også flere måder at ødelægge vores system!
Lad os starte med en simpel kommando, echo. Echo-kommandoen udskriver blot tekstargumenterne til skærmen.$ echo Hello World
I Linux er alt en fil, og jo dybere du kommer ind i Linux, jo bedre vil du forstå dette koncept. Alle filer er organiseret i et hierarkisk katalog-træ. Det første katalog i filsystemet kaldes for rod-kataloget (root directory). Rod-kataloget indeholder mange mapper og filer, hvor du kan gemme flere mapper og filer osv. Her er et eksempel på hvordan katalog-træet ser ud:
/ |-- bin | |-- file1 | |-- file2 |-- etc | |-- file3 | -- directory1
| |-- file4
| -- file5 |-- home |-- var
Placeringen af disse filer og kataloger kaldes for stier. Hvis du havde en mappe ved navn home med en mappe inde i den ved navn pete og en anden mappe i den mappe kaldet Movies, ville stien se sådan ud: /home/pete/Movies, ret simpelt ikke?
Navigation i filsystemet er, ligesom i virkeligheden, nemmere hvis du ved hvor du er og hvor du skal hen. For at se hvor du er, kan du bruge pwd kommandoen, denne kommando betyder "print working directory" og viser dig hvilket katalog du befinder dig i. Bemærk at stien starter fra rod-kataloget.
$ pwd
Nu hvor du ved hvor du er, lad os se hvordan vi kan bevæge os rundt i filsystemet. Husk at vi skal navigere ved hjælp af stier. Der er to forskellige måder at angive en sti på, med absolutte og relative stier.
• Absolut sti: Dette er stien fra rod-kataloget. Rod-kataloget er øverst i hierarkiet. Rod-kataloget vises normalt som en skråstreg. Hver gang din sti starter med / betyder det at du starter fra rod-kataloget. For eksempel, /home/pete/Desktop.
• Relativ sti: Dette er stien fra hvor du befinder dig i filsystemet. Hvis jeg var i placeringen /home/pete/Documents og ville gå til en mappe inde i Documents kaldet taxes, behøver jeg ikke at angive hele stien fra roden som /home/pete/Documents/taxes, jeg kan bare skrive taxes/ i stedet.
Nu hvor du ved hvordan stier fungerer, har vi brug for noget til at hjælpe os med at skifte til den ønskede mappe. Heldigvis har vi cd eller "change directory" til det.
$ cd /home/pete/Pictures
Så nu har jeg ændret min mappeplacering til /home/pete/Pictures. Nu fra denne mappe har jeg en mappe indeni kaldet Hawaii, jeg kan navigere til den mappe med:
$ cd Hawaii
Bemærk hvordan jeg bare brugte mappenavnet? Det er fordi jeg allerede var i /home/pete/Pictures. Det kan blive ret trættende at navigere med absolutte og relative stier hele tiden, heldigvis er der nogle genveje til at hjælpe dig:
• . (nuværende mappe). Dette er mappen du befinder dig i - $ cd .
• .. (overordnet mappe). Tager dig til mappen over din nuværende - $ cd ..
• ~ (hjemmemappe). Denne mappe er som standard din "hjemmemappe". For eksempel /home/pete - $ cd ~
• - (forrige mappe). Dette tager dig til den forrige mappe du var i - $ cd -