RESTful API'er er den mest populære type API-arkitektur i dagens teknologiske verden. REST står for Representational State Transfer og er en arkitektonisk stil, der bruges til at designe netværksbaserede applikationer.

Der er flere grunde til, at RESTful API'er er så populære:

1. Enkelhed og let forståelighed: RESTful API'er følger en simpel og intuitiv designfilosofi, der er baseret på standard HTTP-protokoller. De bruger de velkendte metoder GET, POST, PUT og DELETE til at håndtere operationer på ressourcer. Dette gør det let for udviklere at forstå og arbejde med API'et.
2. Løst koblet og skalerbarhed: RESTful API'er er løst koblet, hvilket betyder, at klienten og serveren er uafhængige af hinanden. Dette giver fleksibilitet og skalerbarhed, da klienten ikke behøver at have detaljeret viden om serverens implementering eller omvendt. Dette gør det muligt at ændre eller udvide API'et uden at påvirke eksisterende klienter.
3. Platformuafhængighed: RESTful API'er er platformuafhængige og kan fungere på tværs af forskellige teknologier og platforme. De bruger standard HTTP-protokoller, som understøttes af stort set alle moderne programmeringssprog og frameworks.
4. Cachning og ydeevne: RESTful API'er kan drage fordel af HTTP-cachning, hvilket betyder, at klienten kan gemme og genbruge data fra tidligere anmodninger. Dette kan forbedre ydeevnen ved at reducere belastningen på serveren og minimere netværkstrafikken.
5. Stort økosystem: RESTful API'er har et stort og modent økosystem af værktøjer og biblioteker, der understøtter udviklingen og testningen af API'er. Der er også mange ressourcer og dokumentation tilgængelig, hvilket gør det lettere for udviklere at lære og implementere RESTful API'er.

På grund af disse fordele er RESTful API'er blevet standarden for dataudveksling mellem applikationer og systemer. De bruges bredt i webudvikling, mobilapplikationer, cloud computing og mange andre teknologiområder.

Det er dog vigtigt at bemærke, at RESTful API'er ikke er den eneste type API-arkitektur, der er tilgængelig. Der er også andre typer som GraphQL, WebSocket og WebHook, der har forskellig funktionalitet og anvendelse. Valget af API-arkitektur afhænger af specifikke krav og behov i dit projekt.

At RESTful API er "stateless" betyder, at serveren ikke gemmer nogen oplysninger om klientens tilstand mellem anmodninger. Hver anmodning, der sendes til serveren, skal indeholde alle de nødvendige oplysninger, som serveren har brug for at behandle anmodningen og returnere en respons.

Dette adskiller sig fra traditionelle webapplikationer, hvor serveren gemmer klientens tilstand mellem anmodninger ved hjælp af sessioner eller cookies. I en stateless arkitektur er hver anmodning uafhængig af tidligere anmodninger, og serveren behøver ikke at holde styr på nogen oplysninger om klienten.

Fordelene ved at have et stateless API er, at det gør det mere skalerbart og lettere at vedligeholde. Serveren behøver ikke at bruge ressourcer på at gemme og håndtere klientens tilstand, og der er ingen risiko for at have inkonsistent eller forældet tilstandsinformation.

For at opretholde tilstand i en stateless arkitektur bruger klienten typisk tokens eller identifikatorer i anmodningen, som serveren kan bruge til at genkende klienten og give den den relevante respons. Dette kan være f.eks. en JSON Web Token (JWT) eller en session-id, der sendes som en del af anmodningen.

Generelt giver det stateless design af RESTful API'er en mere skalerbar og fleksibel arkitektur, der er egnet til distribution og integration af forskellige systemer og applikationer.

En vigtig del af at lave en API er at lave meningsfulde og brugervenlige endpoints. Videoen her forklare omkring 7 tips til at lave endpoints som følger best-pratice:

Good APIs Vs Bad APIs: 7 Tips for API Design